Pensionstillægs-fælden: hvorfor mere pension kan give dig mindre at leve for
Den effektive marginalskat på pensionsindkomst i zonen kan nå 60% — her er mekanikken bag
Pensionstillæg reduceres med 30,9% for anden indkomst over 99.200 kr. (2026). Kombineret med normal indkomstskat giver det en effektiv marginalskat på ca. 57-67% — og mange er tættere på fælden end de tror.
Forestil dig to pensionister. Begge modtager folkepension. Den ene har 80.000 kr. om året i pension ud over folkepensionen. Den anden har 130.000 kr. Den ene er tilpas, den anden burde have det bedre.
Men de 50.000 kr. ekstra koster mere end de fleste regner med.
Hvad er pensionstillæg, og hvem får det?
Pensionstillæg er et månedligt tillæg til folkepensionen, som Udbetaling Danmark udbetaler automatisk. Det er oven i folkepensionens grundbeløb og er designet til at sikre et minimumsindkomstniveau for pensionister med begrænset øvrig indkomst.
I 2026 er satserne:
| Månedligt | Årligt | |
|---|---|---|
| Folkepension grundbeløb | 7.544 kr. | 90.528 kr. |
| Pensionstillæg (enlig, maks.) | 8.729 kr. | 104.748 kr. |
| Pensionstillæg (gift/samlevende, maks.) | 4.467 kr. | 53.604 kr. |
For en enlig folkepensionist med ingen anden indkomst udgør pensionstillægget altså næsten ligeså meget som selve grundbeløbet. Det er ikke uvæsentligt.
Tillægget er indkomstafhængigt. Jo mere du har i anden indkomst ud over folkepensionen, jo lavere et tillæg får du. Og det er her, det begynder at koste.
Sådan beregnes det
Pensionstillægget reduceres, når din anden indkomst — det vil sige al indkomst ud over selve folkepensionen — overstiger en grænseværdi.
For enlige i 2026:
| Anden indkomst | Pensionstillæg |
|---|---|
| Under 99.200 kr./år | Fuldt tillæg (8.729 kr./md.) |
| 99.200 – 438.200 kr./år | Reduceres med 30,9% af overskydende beløb |
| Over 438.200 kr./år | Ingen tillæg |
For gifte/samlevende gælder et fælles indkomstgrundlag med grænser på hhv. 198.800 kr. og ca. 534.000 kr.
Reduktionssatsen på 30,9% betyder, at for hver 10.000 kr. din pension overstiger 99.200-grænsen, mister du ca. 3.090 kr. om året i pensionstillæg.
Den skjulte marginalskat
Her er det konkrete regnestykke for de to pensionister fra indledningen. Begge er enlige.
Person A — 80.000 kr. i anden indkomst:
Person A er under 99.200-grænsen og får fuldt pensionstillæg.
| Post | Beløb pr. år |
|---|---|
| Folkepension grundbeløb | 90.528 kr. |
| Pensionstillæg (fuldt) | 104.748 kr. |
| Anden indkomst (pension, ATP m.m.) | 80.000 kr. |
| Samlet bruttoindkomst | 275.276 kr. |
Person B — 130.000 kr. i anden indkomst:
Person B er 30.800 kr. over grænsen (130.000 − 99.200 = 30.800 kr.).
Pensionstillæg reduceres med 30.800 × 30,9% = 9.517 kr./år.
| Post | Beløb pr. år |
|---|---|
| Folkepension grundbeløb | 90.528 kr. |
| Pensionstillæg (reduceret) | 95.231 kr. |
| Anden indkomst | 130.000 kr. |
| Samlet bruttoindkomst | 315.759 kr. |
Person B har 50.000 kr. mere i bruttopension end Person A, men bruttoindkomsten steg kun med 40.483 kr. — fordi 9.517 kr. forsvandt i reduceret pensionstillæg.
Og det stopper ikke der, fordi pensionstillæg i sig selv er skattepligtigt. Den reelle nettodifference er endnu lavere.
Den effektive marginalskat i fælde-zonen
For de 30.800 kr. Person B har i fælde-zonen (99.200–130.000 kr.) ser regnestykket sådan ud:
- Indkomstskat: ca. 37% → 11.396 kr.
- Tabt pensionstillæg (netto efter skat): 30.800 × 30,9% × (1 − 37%) ≈ 5.996 kr.
- Samlet mistes: ca. 17.392 kr. af de 30.800 kr.
Det svarer til en effektiv marginalskat på ca. 56-57% i denne zone — og op mod 67% for pensionister med højere kommuneskat. Til sammenligning er den normale marginalskat for bundskattepligtige pensionister ca. 37-38%.
Hvem er i risikozonen?
Ikke kun de velhavende. Mange danskere med en gennemsnitlig lønkarriere kan befinde sig tæt på grænsen.
ATP alene (gennemsnit 2026): ca. 17.340 kr./år
Eksempel på samlet anden indkomst:
| Kilde | Beløb/år |
|---|---|
| ATP (gennemsnit) | 17.340 kr. |
| Arbejdsmarkedspension (30 år, mellemindkomst) | 60.000–90.000 kr. |
| Samlet | 77.000–107.000 kr. |
Med en arbejdsmarkedspension på blot 82.000 kr. plus ATP rammer en enlig pensionist allerede 99.200-grænsen. Den grænse er ikke beregnet til at ramme de rige — den rammer mange der har arbejdet og sparet op hele livet.
Dem der er mest i risiko er typisk:
- Enlige med en middelstor arbejdsmarkedspension (FH, industriens, kommunernes pensionskasse o.l.)
- Pensionister med kapitalindkomst fra obligationer eller bankindskud
- Pensionister med aktieudbytte eller kursgevinster fra et frit depot
Dem der er langt fra fælden er enten dem med meget lidt opsparing (under grænsen) eller dem med meget høj opsparing (over 438.200 kr. — men de har til gengæld slet intet pensionstillæg).
Prøv det selv
Grafen nedenfor viser to kurver: faktisk nettoindkomst og en hypotetisk kurve uden PT-reduktion (PT: pensionstillæg). Brug skatteindstillingen til at justere til din kommuneskat og se, hvornår kurverne begynder at divergere — og hvad det reelt koster pr. måned.
Hvad kan du gøre?
Pensionstillægs-fælden er svær at undgå fuldstændig, men der er opsparingsformer der ikke gør den værre.
Aktiesparekonto (ASK) påvirker ikke pensionstillæg. Afkast fra ASK — hverken kursgevinster eller udbytte — tæller ikke med i beregningen af pensionstillæg. Det samme gælder aldersopsparing. Det betyder, at afkastet på disse konti ikke presser dig dybere ind i fælde-zonen.
Frit depot kan gøre det værre. Kursgevinster fra aktier i et frit depot tæller som aktieindkomst og indgår fuldt ud i pensionstillægs-grundlaget. Aktieudbytte tæller med i den del der overstiger 5.000 kr. pr. person (bundfradrag). Er du i fælde-zonen, koster hvert ekstra kroner i aktieafkast dig altså dobbelt: indkomstskat på 27% plus ca. 19-20% nettoreduktion i pensionstillæg.
En tommelfingerregel:
- Opsparing du placerer i ASK eller aldersopsparing: neutralt for pensionstillæg
- Opsparing du udtrækker som ratepension eller livrente: reducerer pensionstillæg
- Kursgevinster og udbytte fra frit depot i pensionsalderen: reducerer pensionstillæg
Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal undgå ratepension. Fradragsværdien under opsparing, PAL-skatten på 15,3% og det samlede skattemæssige billede afhænger af din konkrete situation. Men fælden er reel og undervurderet. I Ratepension eller frit depot? regner vi hele kontotype-valget igennem — inklusive netop dette scenarie, hvor ratepension ender som det dyreste valg.
Hvordan får jeg overblik?
At kortlægge sin situation kræver to slags information: hvad du forventer i pensionsudbetalinger, og hvad du har i aktiver og investeringsafkast.
For pensionsudbetalingerne er det bedste udgangspunkt Pensionsinfo.dk — det samler dine data på tværs af alle pensionskasser og viser, hvad du kan forvente at modtage. Derfra kan du se, om du er tæt på de 99.200 kr., der udløser reduktionen.
For et overblik over dine investeringer er Porteføljestyring et dansk redskab, der samler dine depoter i ét billede — aktiesparekonto, frit depot og øvrige konti — med korrekt GAK-beregning og dansk skat regnet ind. Det beregner ikke pensionstillægs-effekten automatisk endnu (det kræver kendskab til dine faktiske pensionsudbetalinger), men det giver dig den halvdel af overblikket, der handler om aktiver og afkast.
Opsummering
| Tæller i pensionstillægs-beregning? | |
|---|---|
| Ratepension, livrente, ATP | Ja |
| Positiv nettokapitalindkomst (renteindtægter) | Ja |
| Negativ kapitalindkomst (renteudgifter) | Nej — kan ikke bruges til at reducere grundlaget |
| Kursgevinster fra frit depot | Ja (fuldt ud) |
| Aktieudbytte — beløb over 5.000 kr. bundfradrag | Ja |
| Aktieudbytte — under 5.000 kr. i alt | Nej |
| Afkast fra aktiesparekonto (ASK) | Nej |
| Afkast fra aldersopsparing | Nej |
| Arbejdsindkomst (løn) | Nej |
Denne artikel forklarer reglerne — ikke hvad du personligt skal gøre. Din situation afhænger af dine specifikke indkomster og pensionsordninger. Overvej at kontakte en pensionsrådgiver for en beregning tilpasset din økonomi.