Hvad skal du spare op til pensionen? Den komplette guide
Overblikket der binder folkepension, kontotyper, opsparingsrækkefølge og udtræk sammen — med tre profiler og en beregner
Den samlede guide til pensionsopsparing i Danmark 2026 — folkepension, ATP, pensionstillæg, kontotyper, opsparings- og udtræksrækkefølge samlet ét sted, med tre profiler og en interaktiv beregner af din månedlige nettoindkomst ved pension.
De fleste, der begynder at tænke på pension, stiller fire spørgsmål: Hvor meget skal jeg spare op? Hvilken konto skal jeg bruge? Hvornår kan jeg gå på pension? Og hvad får jeg så udbetalt?
Det er de rigtige spørgsmål. Men de fleste stiller dem i forkert rækkefølge og med forkert fokus. De regner på bruttoopsparing — det tal, der står på kontoen — og glemmer, at det, der afgør, hvad du reelt har at leve for, er noget andet: den månedlige nettoindkomst efter skat og efter de offentlige tillæg, din opsparing kan reducere. To personer med præcis samme opsparing kan ende med vidt forskellig økonomi, alene på grund af hvilke konti pengene ligger på, og hvornår de tages ud.
Denne guide samler hele billedet ét sted. Den forklarer, hvad du allerede har, hvad der reelt afgør din situation, og hvordan kontovalg, opsparingsrækkefølge og udtræk hænger sammen. Undervejs linker den til de uddybende artikler, der regner hver del igennem i detaljer. Til sidst kan du med en beregner sætte tal på din egen situation.
Hvad du allerede har
Før du regner på egen opsparing, er det værd at vide, hvad du får uden at gøre noget. For de fleste danskere hviler pensionen på tre lag, og de to nederste er på plads, længe før du selv sparer en krone op.
Folkepensionen er det første lag. Den består af et grundbeløb, som alle får, og et pensionstillæg, som afhænger af din øvrige indkomst. I 2026 er satserne:
| Månedligt | Årligt | |
|---|---|---|
| Folkepension grundbeløb | 7.544 kr. | 90.528 kr. |
| Pensionstillæg (enlig, maks.) | 8.729 kr. | 104.748 kr. |
| Pensionstillæg (gift/samlevende, maks.) | 4.467 kr. | 53.604 kr. |
For en enlig folkepensionist uden anden indkomst giver folkepension og fuldt pensionstillæg tilsammen 195.276 kr. om året — 16.273 kr. om måneden før skat. Det er udgangspunktet, alt andet lægges oven i.
ATP Livslang Pension er det andet lag. ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er den lovpligtige tillægspension, næsten alle lønmodtagere har indbetalt til gennem hele arbejdslivet. Den udbetales livsvarigt oven i folkepensionen. For et gennemsnitsmedlem er ydelsen i 2026 omkring 17.340 kr. om året; en fuldt indbetalt ordning giver op mod 26.000 kr.
Arbejdsmarkedspensionen er det tredje lag — og det første, hvor der er store forskelle mellem folk. Hvis du er ansat med overenskomst, indbetaler du og din arbejdsgiver typisk 12-18 % af lønnen til en pensionskasse (Kommunernes/Lærernes Pension, Industriens Pension, PFA, PensionDanmark og lignende). Over en fuld karriere bliver det til den største enkeltpost for mange. Er du derimod selvstændig eller har været det længe, findes dette lag måske slet ikke — og så skal hele tredje lag bygges op af egen opsparing.
De to første lag kommer altså af sig selv. Det tredje — og alt derudover — er det, resten af guiden handler om.
Det ene spørgsmål der afgør alt
Før du vælger kontotype eller beløb, er der ét spørgsmål, der former alle de øvrige valg: rammer du pensionstillæggets reduktionszone?
Pensionstillægget er indkomstafhængigt. For en enlig i 2026 reduceres det med 30,9 % af den del af din anden indkomst, der overstiger 99.200 kr. om året, og det bortfalder helt over 438.200 kr. “Anden indkomst” er alt ud over selve folkepensionen — ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, renteindtægter og aktieafkast fra et frit depot tæller med. Afkast fra aktiesparekonto og aldersopsparing gør ikke.
Konsekvensen er en effektiv marginalskat, de færreste kender. I reduktionszonen betaler du både almindelig indkomstskat og mister 30,9 % af hver ekstra krone i tabt tillæg. Tilsammen giver det en effektiv marginalskat på cirka 56-67 % — på niveau med topskat, men for helt almindelige pensionister. En enlig med en gennemsnitlig arbejdsmarkedspension rammer grænsen ved omkring 82.000 kr. i arbejdsmarkedspension plus ATP.
Det er derfor, spørgsmålet afgør alt: hvis din samlede pension lander i zonen, ændrer det, hvilke konti der er mest værd, og hvornår du bør tage pengene ud. Mekanikken — og en interaktiv kurve, der viser præcis, hvad zonen koster måned for måned — er gennemgået i Pensionstillægs-fælden.
Kontotyperne, kort
Der er fire kontotyper at spare pensionsopsparing op i. De adskiller sig på tre akser: den løbende skat på afkastet, skatten ved udbetaling, og om afkastet tæller med i pensionstillægget.
| Kontotype | Løbende afkastskat | Skat ved udbetaling | Tæller i pensionstillæg |
|---|---|---|---|
| Aldersopsparing | 15,3 % (PAL) | Ingen | Nej |
| Ratepension / livrente | 15,3 % (PAL) | Personlig indkomst (37-52 %) | Ja |
| Aktiesparekonto (ASK) | 17 % (lager) | Ingen | Nej |
| Frit depot | 0-27 % afhængig af aktiv | 27/42 % af gevinst | Ja (gevinst og udbytte) |
PAL står for pensionsafkastskat — den årlige skat på 15,3 % af afkastet i alle pensionsordninger. Den mest sejlivede misforståelse er, at fradraget for ratepension i sig selv gør den til en god forretning. Det gør det ikke: fradraget er udskudt skat, ikke sparet skat. Er din marginalskat den samme, når du indbetaler og udbetaler, går fradraget i nul. Det, der reelt afgør valget, er forskellen mellem din skat nu og som pensionist — plus pensionstillægseffekten.
Hele regnestykket, med slutformuen efter al skat på tværs af de fire kontotyper, er regnet igennem i Ratepension eller frit depot?. Aktiesparekontoen har sin egen grundige gennemgang i Aktiesparekonto 2026, og de underliggende skattesatser og -principper i Aktieskat-guiden.
Opsparingsrækkefølgen
Reglerne kan koges ned til en prioritering, der passer de fleste private opsparere. Den bygger på skatteprofilen — ikke på hvilket produkt din bank helst vil sælge.
- Arbejdsgivermatch først. Matcher din arbejdsgiver dine pensionsindbetalinger, er det et afkast, du ikke kan få andre steder. Tag det, uanset kontotype.
- Aldersopsparing op til loftet. 9.900 kr. om året, eller 64.200 kr. hvis du har 7 år eller mindre til folkepensionsalderen. Bedste skatteprofil i feltet: lav løbende skat, ingen skat ved udbetaling, ingen pensionstillægseffekt.
- Aktiesparekonto op til loftet. 17 % lagerskat og neutral for pensionstillæg. Loftet er 174.200 kr. i 2026.
- Ratepension — hvis du betaler topskat eller mellemskat. Fradragsværdien skal være markant højere end din forventede udbetalingsskat, før væddemålet er godt. Fradragsloftet er 68.700 kr. i 2026.
- Frit depot til resten. Her er der ingen loft, men heller ingen særlig skattefordel.
Bemærk, hvad rækkefølgen ikke siger: den siger ikke “maksimér ratepension, fordi fradraget er stort”. Fradragets størrelse er ikke argumentet — forholdet mellem din skat nu og som pensionist er. De fulde begrundelser og et konkret regneeksempel står i Ratepension eller frit depot?.
Udtræksrækkefølgen
Opsparingsrækkefølgen har en spejling i pensionsalderen: udtræksrækkefølgen. De fleste bruger årtier på at tænke over, hvor de sparer op — næsten ingen lægger en plan for, hvordan pengene skal ud igen. Og det er ærgerligt, for rækkefølgen kan koste eller spare hundredtusinder over en pensionisttilværelse.
Grunden er igen pensionstillægget. Ved at styre, hvilke konti du trækker på hvornår, kan du holde din anden indkomst enten under reduktionsgrænsen på 99.200 kr. eller klart over bortfaldsgrænsen — og undgå at parkere i den dyre midterzone længere end nødvendigt. Kilder, der ikke tæller med (aldersopsparing, aktiesparekonto), er velegnede til at dække forbrug i de år, hvor en ekstra krone fra ratepension ellers ville skubbe dig ind i zonen. En ratepension kan desuden strækkes over op til 30 år, hvilket sænker den årlige udbetaling.
Hele mekanikken, med et gennemregnet eksempel hvor den samme opsparing giver over 100.000 kr. i forskel alene på pensionstillægget, står i Den optimale udtræksrækkefølge ved pension.
Huset hører med
For de fleste danskere er boligen den største enkeltpost i formuen, når de går på pension — og den mest oversete del af pensionsplanen. Den har en usædvanlig skatteprofil: værdistigningen er som hovedregel skattefri efter parcelhusreglen. Men den binder også en stor del af din formue, som du ikke kan leve af, så længe du bor i den.
Spørgsmålet om at blive boende, sælge og leje, eller betale af på lånet mod at investere, kan flytte din månedlige økonomi mærkbart. Og friværdien har en kobling til pensionstillægget: investerer du den i et frit depot, tæller afkastet med i din anden indkomst; investerer du den på en aktiesparekonto, gør det ikke. Regnestykket — med 2026-satser for ejendomsværdiskat, grundskyld og rentefradrag — står i Eje, leje eller investere.
Tre profiler
Reglerne er de samme for alle, men den rigtige strategi afhænger af, hvor du står. Her er tre personer i vidt forskellige situationer.
Line, 35, folkeskolelærer
Line er ansat i folkeskolen og indbetaler via overenskomsten til Lærernes Pension. Over en fuld karriere bygger hun en solid arbejdsmarkedspension op — og netop derfor er hun den klassiske kandidat til pensionstillægs-fælden. Med en livsvarig arbejdsmarkedspension på fx 90.000 kr. plus ATP lander hun allerede over 99.200-grænsen, før hun har rørt egen opsparing.
For Line handler det ikke om at spare mere op til pension i fradragsberettigede ordninger — det ville presse hende dybere ind i reduktionszonen. Det handler om at spare op i former, der ikke tæller med: aldersopsparing op til loftet og derefter en aktiesparekonto. På den måde bygger hun en buffer, hun frit kan trække på som pensionist, uden at hvert udtræk koster hende tabt pensionstillæg. Dertil er ASK’ens lave flade skat på 17% attraktiv for en aktietung opsparing sammenlignet med et frit depots 27-42%.
Mads, 45, selvstændig
Mads driver sit eget lille firma og har aldrig haft en arbejdsmarkedspension. Hans tredje pensionslag er tomt — der er ingen arbejdsgiver til at matche, og ingen pensionskasse, der trækker automatisk. Til gengæld er han længere fra pensionstillægs-fælden end Line, netop fordi han ikke har en stor arbejdsmarkedspension, der fylder grænsen op.
For Mads er den vigtigste opgave overhovedet at komme i gang og gøre det systematisk. Opsparingsrækkefølgen passer ham godt: aldersopsparing først, så aktiesparekonto. Ratepension bliver først for alvor interessant, hvis hans overskud i gode år løfter ham op i mellem- eller topskat — så er fradraget mere værd, end udbetalingen senere koster. Fordi han selv styrer sine indbetalinger, kan han lade dem følge indkomsten: mere i pension i de fede år, mindre i de magre. Hans udfordring er ikke skatteoptimering, men disciplin og et samlet overblik over en opsparing, ingen andre holder styr på for ham.
Helle, 52, direktør
Helle tjener godt over topskattegrænsen og betaler omkring 52 % i marginalskat af den øverste del af sin løn. For hende er ratepension og livrente attraktive på en måde, de ikke er for Line og Mads: fradraget er værd op mod 52 % nu, og som pensionist forventer hun en lavere sats. De 15 procentpoints forskel er en reel, varig gevinst oven i den lave PAL-skat.
Helle har også en fordel i forhold til pensionstillægget: hendes samlede pensionsudbetalinger bliver sandsynligvis så store, at hun lander over bortfaldsgrænsen på 438.200 kr. Så er tillægget alligevel væk, og reduktionszonen er ikke et problem — marginalen er normal igen. Hun kan derfor med god samvittighed fylde ratepension og livrente op, tage aldersopsparingen med som en skattefri bonus, og bruge et frit depot til det, der ligger ud over pensionslofterne. Med kun 15 år eller mindre til pensionsalderen får hun desuden fuld værdi af det ekstra pensionsfradrag på 32 %.
Fælles for de tre: den rigtige strategi følger af situationen, ikke af et universelt råd. Det, du kan justere, er dét, den næste beregner lader dig prøve af.
Beregn din nettoindkomst ved pension
Beregneren nedenfor estimerer din månedlige nettoindkomst som pensionist — altså hvad du har at leve for efter skat og efter pensionstillæggets reduktion. Den lægger folkepensionens grundbeløb, dit pensionstillæg, din øvrige livsvarige pension og et udtræk fra din egen opsparing sammen, og trækker skat fra. Søjlerne viser resultatet for hver af de fire kontotyper, så du kan se, hvordan kontovalget påvirker netop din situation; knapperne vælger, hvilken type nøgletallene nedenunder gælder.
Et par forkortelser går igen: PT er pensionstillæg, ASK er aktiesparekonto, og PAL er pensionsafkastskatten på 15,3 %. “Øvrig livsvarig pension” i beregneren dækker ATP og en eventuel arbejdsmarkedspension lagt sammen — begge tæller fuldt med i pensionstillægsberegningen. “Marginalskat” er den samlede skattesats på den sidste krone af din indkomst som pensionist.
Prøv at skrue op for den øvrige livsvarige pension: når du krydser 99.200 kr. i anden indkomst, begynder de kontotyper, der tæller med i pensionstillægget (ratepension og frit depot), at halte efter dem, der ikke gør (aldersopsparing og ASK).
Sådan får du overblikket
En pensionsplan kræver to slags tal, som de fleste ikke har samlet ét sted: hvad du forventer i pensionsudbetalinger, og hvad din frie opsparing er værd og kaster af sig efter skat.
For pensionsudbetalingerne er Pensionsinfo.dk udgangspunktet. Det er en offentlig løsning, der samler dine ordninger på tværs af alle pensionsselskaber og viser dine forventede udbetalinger fra ATP, arbejdsmarkedspension og eventuelle arbejdsgiveradministrerede ordninger. Det er de tal, du skal holde op mod pensionstillæggets grænser.
For investeringssiden har jeg bygget Porteføljestyring — et dansk redskab, der samler dine depoter i ét billede. I dag konsoliderer det dine investeringer fra Saxo og Nordnet på tværs af aktiesparekonto, frit depot og øvrige konti, beregner dansk aktieskat og din GAK (gennemsnitlig anskaffelseskurs — den kurs, dine gevinster opgøres ud fra), og viser dine rebalanceringsopgaver. Det giver dig den halvdel af overblikket, der handler om aktiver og afkast efter skat.
Det, redskabet ikke kan endnu, vil jeg være ærlig om: det henter ikke dine pensionsoplysninger ind, det simulerer ikke udtræksscenarier, og det modellerer ikke pensionstillægseffekten automatisk. De dele er planlagt, men ikke bygget. Indtil da leverer Pensionsinfo den ene halvdel og Porteføljestyring den anden, og sammenstillingen laver du selv — fx med beregnerne i denne artikelserie. Vil du prøve værktøjet, kan du læse mere om Porteføljestyring.
Denne guide forklarer reglerne og sammenhængene — ikke hvad du personligt skal gøre. Satserne gælder 2026 og reguleres løbende, og din situation afhænger af dine konkrete indkomster, ordninger, pensionsalder og civilstand. Overvej at kontakte en uafhængig pensionsrådgiver, før du flytter større beløb eller lægger en fast pensionsplan.