Hvad tager du ud hvornår? Den optimale udtræksrækkefølge ved pension
De fleste planlægger opsparingen, men ikke udtrækket. Rækkefølgen kan koste eller spare hundredtusinder
Udtræksrækkefølgen ved pension afgør ofte, om du havner i pensionstillægs-fælden. Sådan styrer du ratepension, frit depot, aktiesparekonto og aldersopsparing, så du beholder mest muligt efter skat.
To pensionister med præcis samme opsparing kan ende med vidt forskellig økonomi — ikke på grund af afkast, men på grund af rækkefølgen de tager pengene ud i.
De fleste bruger årtier på at tænke over, hvor de skal spare op, og hvilke konti der er mest skatteeffektive. Næsten ingen lægger en plan for, hvordan pengene skal ud igen. Og det er ærgerligt, for udtræksrækkefølgen kan betyde hundredtusinder af kroner over en pensionisttilværelse — primært fordi den afgør, om du havner i pensionstillægs-fælden eller ej.
De tre slags pensionsindkomst
For at kunne styre rækkefølgen er det nyttigt at se sine indkomstkilder som tre kategorier efter, hvor meget du selv kan bestemme over timingen.
Fastlåst indkomst kan du ikke flytte rundt på. Folkepensionens grundbeløb, ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension — den lovpligtige tillægspension næsten alle lønmodtagere har indbetalt til) og en livsvarig livrente kommer, når de kommer, i den størrelse de har. Du kan udskyde folkepensionen, men ellers er der ikke meget at styre.
Skemalagt indkomst har du en vis kontrol over. En ratepension udbetales over en periode, du selv vælger inden for lovens rammer: mindst 10 år og senest fuldt udbetalt 30 år efter din pensionsudbetalingsalder. (Grænsen blev hævet fra 25 til 30 år med pensionsaftalen i 2025.) Pensionsudbetalingsalderen ligger typisk 3 år før folkepensionsalderen for ordninger oprettet fra 2018. Valget mellem 10 og 30 år ændrer ikke den samlede sum — men det ændrer den årlige udbetaling markant, og dermed hvor du lander i forhold til pensionstillægget.
Fleksibel indkomst bestemmer du selv timingen af. En aktiesparekonto (ASK — en konto med lav, fast lagerbeskatning på 17%), et frit depot (almindelig aktiehandel uden for pensionsordninger) og en aldersopsparing (en pensionskonto uden fradrag, men også uden skat ved udbetaling) kan du trække på, præcis når det passer dig. Det er her, den største styringsmulighed ligger.
Pointen med inddelingen: jo længere ned i listen, jo mere kan du bruge kilden som justeringsskrue til at ramme den indkomst, der giver dig mest efter skat.
Pensionstillæg som styringsredskab
Grunden til, at rækkefølgen overhovedet betyder noget, er pensionstillægget — det indkomstafhængige tillæg til folkepensionen, som en enlig kan få op til 104.748 kr. af om året (2026). Tillægget reduceres, når din “anden indkomst” — alt ud over selve folkepensionen — overstiger en grænse.
For enlige i 2026 ser trappen sådan ud:
| Anden indkomst | Pensionstillæg |
|---|---|
| Under 99.200 kr./år | Fuldt tillæg (104.748 kr./år) |
| 99.200 – 438.200 kr./år | Reduceres med 30,9% af det overskydende |
| Over 438.200 kr./år | Bortfalder helt |
I zonen mellem de to grænser er den effektive marginalskat omkring 56–67%, fordi du både betaler almindelig indkomstskat og mister tillæg. Mekanikken — og en interaktiv kurve, der viser, hvad zonen koster — er gennemgået i detaljer i artiklen om pensionstillægs-fælden.
Det afgørende for udtræksrækkefølgen er, hvad der tæller med i de 99.200 kr.:
| Kilde | Tæller i pensionstillægsberegningen? |
|---|---|
| Ratepension, livrente, ATP | Ja, fuldt ud |
| Positiv nettokapitalindkomst (renteindtægter) | Ja |
| Kursgevinster fra frit depot | Ja, fuldt ud |
| Aktieudbytte over 5.000 kr. (bundfradrag) | Ja |
| Afkast fra aktiesparekonto | Nej |
| Afkast fra aldersopsparing | Nej |
Det giver to brugbare strategier. Enten holder du den samlede anden indkomst under 99.200 kr. og beholder hele tillægget. Eller også er din opsparing så stor, at du alligevel lander klart over 438.200 kr., hvor tillægget for længst er væk, og marginalen er normal igen. Det dyre sted er midten. Hele kunsten i udtræksrækkefølgen er at undgå at parkere i zonen længere end nødvendigt.
Konkret eksempel: Pia på 67
Pia er enlig og lige gået på folkepension. Hun har:
| Fast indkomst | Beløb/år |
|---|---|
| Folkepension grundbeløb | 90.528 kr. |
| ATP | 17.340 kr. |
| Pensionstillæg (fuldt, hvis under grænsen) | 104.748 kr. |
| Opsparing | Værdi |
|---|---|
| Ratepension | 1.200.000 kr. |
| Frit depot | 1.000.000 kr. (heraf ca. 400.000 kr. urealiseret gevinst) |
Hun har brug for at supplere folkepensionen med omkring 130.000 kr. om året for at leve, som hun gerne vil. Spørgsmålet er, hvordan hun tager de penge ud.
Læg mærke til hendes udgangspunkt: ATP fylder allerede 17.340 kr. af de 99.200 kr., før hun overhovedet har rørt sin opsparing. Hun har altså cirka 81.860 kr. i “luft”, før reduktionen sætter ind.
Scenarie A — den naive rækkefølge
Pia gør det intuitive: hun tager ratepensionen først og over den korteste periode, 10 år, så den er “overstået”. Det giver 120.000 kr. om året.
Anden indkomst bliver 120.000 + 17.340 = 137.340 kr. — altså 38.140 kr. inde i reduktionszonen.
- Tabt pensionstillæg: 38.140 × 30,9% = 11.785 kr. om året, i 10 år.
- Når ratepensionen er opbrugt (Pia er 77), falder indkomsten brat, og hun må sælge ud af det frie depot for at leve. De realiserede kursgevinster tæller som aktieindkomst — så i de år presser hun sig selv ind i zonen igen.
Over de første 10 år alene koster det reducerede tillæg cirka 118.000 kr. Oven i kommer tabet i de senere år, hvor frit depot realiseres aggressivt.
Scenarie B — den optimerede rækkefølge
Pia strækker i stedet ratepensionen over 25 år. Det giver 48.000 kr. om året.
Anden indkomst fra ratepension + ATP bliver 48.000 + 17.340 = 65.340 kr. — under grænsen.
Resten af forbruget (ca. 65.000 kr./år) dækker hun fra det frie depot. Fordi kun gevinstandelen af et salg tæller, og gevinsten udgør ca. 40% af depotet, svarer et salg på 65.000 kr. til en kursgevinst på ca. 26.000 kr. Samlet anden indkomst: 65.340 + 26.000 = 91.340 kr. — stadig under 99.200 kr.
Resultat: fuldt pensionstillæg bevaret hvert år. Tabt tillæg: 0 kr.
Forskellen
| Scenarie A (naiv) | Scenarie B (optimeret) | |
|---|---|---|
| Ratepension udbetales over | 10 år | 25 år |
| Anden indkomst, typisk år | 137.340 kr. | 91.340 kr. |
| Tabt pensionstillæg pr. år | ca. 11.785 kr. | 0 kr. |
| Tabt tillæg, første 10 år | ca. 118.000 kr. | 0 kr. |
Alene på pensionstillægget er forskellen godt 100.000 kr. — og når man lægger de aggressive frit depot-realiseringer i Pias 70’ere til, plus arvefordelen ved at efterlade et større frit depot (mere om det nedenfor), løber forskellen op i flere hundrede tusinde kroner over en 20-årig pensionisttilværelse.
Bemærk, at Scenarie B ikke kræver, at Pia bruger færre penge. Hun bruger det samme. Hun tager det bare ud i en rækkefølge, der ikke udløser straffen.
Hvad efterlader du til arvinger?
Udtræksrækkefølgen handler ikke kun om din egen økonomi, men også om, hvad der er tilbage — og hvordan det beskattes, når det går videre.
Her har det frie depot en fordel, som overrasker mange. Urealiserede aktiegevinster i et frit depot bliver som udgangspunkt ikke beskattet ved død. I et skattefrit dødsbo — som langt de fleste dødsboer er, fordi grænsen i 2026 er en bobeholdning og nettoformue på hver 3.563.100 kr. — overtager arvingen aktierne til kursværdien på skæringsdagen som sin nye anskaffelsessum. Den gevinst, der opstod, mens afdøde ejede aktierne, bliver aldrig beskattet med aktieindkomstskat.
Arvingen betaler boafgift af det, der arves (15% for nære arvinger, fx børn, af værdien over et bundfradrag på 392.300 kr. i 2026), men altså ikke de 27–42% i aktieindkomstskat, gevinsten ellers ville have udløst ved et salg i levende live. Står boet til at overstige grænsen på 3,56 mio. kr., bliver det et skattepligtigt dødsbo, og så kan gevinster blive beskattet i boet — men det rammer et mindretal af dødsboer.
Konsekvensen for rækkefølgen: hvis du har valget mellem at tære på et frit depot med store urealiserede gevinster eller at tære på andre midler, kan det — alt andet lige — være en fordel at lade det frie depot ligge og i stedet bruge ratepension, aldersopsparing og aktiesparekonto først. Pensionsordninger har ikke samme skattefrie generationsskifte: en ratepension udbetales til boet eller begunstigede med en afgift, og en aldersopsparing arves uden den store fordel, frit depot har her.
Det trækker i den modsatte retning af pensionstillægshensynet, som ofte taler for at bruge frit depot tidligt for at undgå senere store realiseringer. De to hensyn skal afvejes konkret — der er ikke ét rigtigt svar for alle.
Boligen hører med i samme overvejelse. Via parcelhusreglen er et hus også et skatteeffektivt aktiv at efterlade: den værdistigning, der er sket, mens du har boet i det, går typisk videre uden gevinstskat. Om du skal blive boende, sælge og leje, eller flytte i noget mindre, regner vi igennem i Eje, leje eller investere.
Aktiesparekonto vs. frit depot i pensionsalderen
I opsparingsfasen er aktiesparekontoen ofte det oplagte valg på grund af den lave lagerskat på 17%. I udtræksfasen bliver billedet mere nuanceret, fordi de to konti opfører sig forskelligt på to akser: pensionstillæg og arv.
Aktiesparekontoen er pensionstillægs-venlig. Hverken kursgevinster eller udbytte fra en ASK tæller med i pensionstillægsberegningen. Det gør den til den ideelle kilde at trække på i de år, hvor du ligger lige under reduktionsgrænsen og ikke har råd til, at en realiseret gevinst skubber dig over.
Frit depot er arve-venligt. Som beskrevet ovenfor nyder frit depot godt af det skattefrie generationsskifte, mens aktiesparekontoen ikke har samme fordel — ved død opgøres en ASK typisk, og afkastet beskattes frem til ophør.
En grov rettesnor for pensionsalderen:
- Er du i eller tæt på reduktionszonen og skal realisere en gevinst i år: tag den fra aktiesparekontoen (tæller ikke med).
- Har du god afstand til grænsen, og vil du efterlade mest muligt til arvinger: lad det frie depot ligge, og brug andre kilder.
- Skal du bruge et stort engangsbeløb (nyt tag, bil): overvej aldersopsparingen, der hverken udløser skat ved udbetaling eller tæller med i pensionstillægget.
Der er ingen universel rangordning. Den rigtige kilde i et givent år afhænger af, hvor tæt du er på de 99.200 kr., hvor store urealiserede gevinster hver konto rummer, og hvor meget du vægter arv mod egen disponibel indkomst.
Få overblikket: Porteføljestyring og Pensionsinfo
En udtræksplan kræver to slags tal, som de fleste ikke har samlet ét sted: hvad du forventer i pensionsudbetalinger, og hvad din frie opsparing er værd og rummer af urealiserede gevinster.
For pensionssiden er Pensionsinfo.dk udgangspunktet. Det samler dine ordninger på tværs af pensionsselskaber og viser de forventede udbetalinger — de tal, du skal holde op mod pensionstillæggets grænser, når du planlægger ratepensionens udbetalingsperiode.
For investeringssiden er Porteføljestyring et dansk redskab, der samler dine depoter i ét billede — aktiesparekonto, frit depot, visse pensionskonti og øvrige konti — med korrekt GAK-beregning (gennemsnitlig anskaffelseskurs) og dansk skat regnet ind. Det giver dig det, du skal bruge for at vurdere, hvor stor en gevinstandel et salg fra frit depot reelt udløser — altså hvor meget af et salg der tæller med i pensionstillægget.
I dag viser redskabet dine aktiver og afkast efter skat, men det beregner ikke selv den optimale udtræksrækkefølge eller pensionstillægseffekten endnu — det kræver kendskab til dine faktiske pensionsudbetalinger fra Pensionsinfo. Det leverer altså den ene halvdel af overblikket; selve sammenstillingen med pensionsudbetalingerne skal du indtil videre lave selv.
Udtræksrækkefølgen er den sidste brik i en større plan. Vil du se den i sammenhæng med folkepension, kontovalg og opsparingsrækkefølge, så start med den samlede guide til pensionsopsparing.
Denne artikel forklarer reglerne og mekanikken — ikke hvad du personligt skal gøre. Satserne gælder 2026 og reguleres løbende, og din situation afhænger af dine konkrete indkomster, ordninger, pensionsalder og arveønsker. Overvej at kontakte en uafhængig pensionsrådgiver, før du fastlægger en udtræksplan eller flytter større beløb.